Tai Chi Chuan

Intelligent træning

Træning

Tirsdag
19.00 – 19.45

Qi Gong samt stående meditation, begyndere og øvede

20.00 – 21.30

Tai Chi Chuan, begyndere og øvede

21.30 – 22.30

Videregående træning, Applikationer, Fa Jing, San Shou, mm.

Torsdag
19.00 – 19.45

Qi Gong samt stående meditation, begyndere og øvede

20.00 – 21.30

Tai Chi Chuan, begyndere og øvede

21.30 – 22.30

Videregående træning, Applikationer, Fa Jing, San Shou, mm.

Der deles der op efter niveau i smågrupper, der hver især ledes af en instruktør. På den måde kan undervisningen foregå effektivt og samtidig være tilpasset den enkeltes behov.

Du er velkommen til at få en gratis prøvetime den første uge i måneden.

Priser

Tai Chi Chuan og Qi Gong :
450 Dkr pr. måned

Studerende:
400 Dkr pr. måned- med studiekort

Danmark
Reg. nr. 2114
Konto nr.5 909 313 483

Norge (Nordea)
6005.07.51638

Betaling sker via Netbank eller kontant og betales forud

Find os

Tilmeld dig nu

Begynd til t'ai chi!

Begyndere

Bestem dig for at træne Der er kun to ting der er vigtige i Tai Chi Chuan: den første er at begynde, den anden er at fortsætte.

Find en god lærer I begyndelsen er Tai Chi Chuan vanskeligt, og fysisk udfordrende, fordi det er betydningsfuldt at få en korrekt kropsholdning, således at krop og sind kommet i en harmonisk helhed. Det er derfor korrekt instruktion er af største betydning for alle (begyndere) Lær nedefra Bevægelserne udføres med hele kroppen, begynd nedefra, med fødderne, så hvor vægten er, så kroppens retning, og til sidst hænderne. Bevægelsen ”vokser” frem fra fødderne som er ”rødderne” i bevægelsen.

Vær opmærksom på vægten Når man udfører Tai Chi Chuan, skal den nederste del af ryggen holdes lodret, det ændrer balancen i hele kroppen. I Tai Chi Chuan, skifter man hele tiden vægten – dette skal forgå tilsyneladende uden anstrengelse. Knæene skal være bøjede, og vægten skal synke ned i jorden.

Tro ikke at det er enkelt Du må regne med at der er lidt ømhed og træthed når du træner Tai Chi Chuan. Især i begyndelsen. Når du har gode stillinger er det en god ide, ”at gå til den”. Giv slip på din frygt Den største vanskelighed er filosofisk/psykologisk- at overvinde sig selv.

I Tai Chi Chuan tales der ofte om at glemme sig selv, for at blive et med naturen. Partnerøvelserne, vi laver, er en måde til at slippe sin angst og sit ego. For en kampkunst udøver, kan frygt give uheldige resultater. For almindelige mennesker giver det spændinger og dårligt helbred.

Husk hvad du kan opnå Hvis du begynder Tai Chi Chuan med et åbent sind, og er heldig nok at have en god lærer, kan du ændre dit liv i en positiv retning.

p02

Træning ved Østerbro stadion, 2016.

Nordisk T'ai Chi Chuan Forening

Nordisk T’ai Chi Chuan Forening er en af de største T’ai Chi Chuan foreninger i Skandinavien, med fast træning i både København og Oslo.I foreningen trænes den klassiske Yang-stil (opkaldt efter grundlæggeren).

Foreningen byder på træning på mange niveauer, lige fra begynderniveau til avancerede former og træning i selvforsvar.

Desuden bydes på både weekendkurser og træningslejre. Foreningen afholder også sociale arrangementer for medlemmerne. Her kan for eksempel nævnes julefrokost og sommerfest.

Undervisningen ledes af Arnkjell Joleik, der har beskæftiget sig med T’ai Chi Chuan og lignende aktiviteter siden 1976. Han har en meget grundig baggrund i akupunktur og Qi Gong. Han har desuden trænet andre kampsystemer, heriblandt Aikido og flere Kung Fu stilarter. Ydermere har han studeret Yoga og meditation og har et bredt kendskab til massage, healing m.m. Han har rejst i Kina, USA og Europa for at studere med de bedste lærere.

T’ai Chi flash mob med deltagere af Nordisk T’ai Chi Chuan Forening i anledningen af den Internationale T’ai Chi Dag.

Tai Chi Chuans historie

T’ai Chi Chuan er et gammelt kinesisk kampsystem, der ydermere har en gavnlig indflydelse på helbredet, både fysisk og psykisk. Basalt set er T’ai Chi Chuan læren om harmonien mellem ”Yin” og ”Yang”, de grundlæggende energier som i kinesisk tradition skaber og harmoniserer universet gennem deres samspil og balance.

Som kampkunst hører T’ai Chi Chuan til de såkaldt indre systemer, idet det er baseret på udviklingen og kontrollen af indre energi (Qi) i stedet for brug af (ydre) muskulær styrke. Man afleder modstanderens energi og sætter aldrig styrke mod styrke.

Grundlæggende er tanken at opnå harmoni fremfor at overvinde modstanderen. Der er mange helbredsmæssige fordele ved at træne T’ai Chi Chuan. Korrekt og vedvarende træning bringer lindring og ofte helbredelse for utallige lidelser og sygdomme.

Bevægelserne strækker og koordinerer kroppen, som bliver smidig, træner muskler og led og styrker de indre organer. Åndedrættet bliver dybere og hjertet slår langsommere. Koordinationen bliver forbedret og man bliver roligere og mere koncentreret.

T’ai Chi Chuan bliver også kaldt meditation i bevægelse og balancerer krop og sind på en harmonisk måde. Man beholder sin jordforbindelse, samtidig med at man udvikler den indre stilhed med en årvågen bevidsthed.

De tre ovennævnte dele af T’ai Chi Chuan (kampkunst, helbredsfordele og meditation i bevægelse) hænger uløseligt sammen, og kan ikke trænes uafhængigt af hinanden hvis man ønsker det fulde udbytte af systemet.

Find os

Nordisk Tai Chi Chuan Forening

+45 26 28 29 51
mail@taichichuan.dk

Idrætshuset

Gunnar Nu Hansens Plads 7,
2100 København Ø,
Danmark