Kampsport er et godt våben mod stress
af Kristian Kornø

 

I tai chi går det fysiske og mentale op i en højere enhed og formindsker stress

Gymnasielærer Peter Hogg skulle i sommer for første gang have tre 1. g.-klasser i engelsk efter den nye gymnasiereform.
Det betød nyt stof og masser af forberedelse.
Alligevel blev den 42-årige gymnasielærer aldrig rigtigt stresset. Når han kunne mærke den uvelkomne følgesvend banke på, gik han ind i et tomt klasselokale og lod sig svæve væk på de langsomme bevægelser i taichi’en.
»Jeg bruger tai chi i kampen mod stress. Den gamle kinesiske kampsport er et perfekt våben mod stress, fordi de langsomme bevægelser, og den meditative tilstand får mig til at falde ned. Jeg behøver ikke at bruge mere end 10 minutter til et kvarter, så er jeg et helt nyt menneske,« fortæller han.

Rygere tjekket

Peter Hogg er langtfra den eneste, som oplever, at de langsomme, flydende bevægelser i tai chi er gode mod stress.
En ny amerikansk undersøgelse offentliggjort i Journal of Advanced Nursing viser, at den gamle kinesiske kampsport sænker stressniveauet med 16 procent. Undersøgelsen bygger på et forsøg, hvor rygere, personer med for højt blodtryk eller type 2-diabetes dyrkede tai chi en time tre gange om ugen i 12 uger. De langsomme bevægelser viste sig ikke bare at slå stress ned, forsøgspersonerne oplevede også, at antallet af humørsvingninger faldt med 54 procent. Resultaterne overrasker ikke overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus Nanna Eller.
»Motion og meditation er hver for sig gode mod stress. De producerer stoffer i hjernen, så man bliver bedre til at slappe af, så når man kombinerer dem i tai chi, kan jeg sagtens forestille mig, at det har en rigtig god stresshæmmende effekt,« siger hun.

Stress-termometer

Arnkjell Joleik har undervist i tai chi siden 1979, og den erfarne instruktør oplever, at kampsporten også fungerer som en slags termometer, der kan opdage stress hos folk.
»Man skal ned og arbejde i så langsomt et tempo, at det er nærmest umuligt, hvis man kommer og har fuld fart på og er helt oppe under loftet. Folk med stress opdager det med det samme og må falde ned for at komme ind i tai chi’en,« fortæller han.
Afstressningen er ikke det primære formål med den århundrede gamle kampsport.
Det er en bivirkning, som skal gøre udøveren bedre i kamp.
For at være mest effektiv i kamp skal krigeren være afbalanceret og må ikke blive bremset i sin udfoldelse af unødige tanker.
Vejen går gennem gentagelse af de forskellige former, så bevægelserne er slebet helt perfekte, og udøveren har lært at tømme sindet fuldstændigt i tilfælde af kamp, som er den mest ultimative stress, et menneske kan opleve.
På det lidt mere jordnære plan husker Peter Hogg, hvordan han havde problemer med at sove og ofte døjede med ondt i ryggen, før han begyndte at træne tai chi.
Kombinationen af motion og meditation har i dag fjernet hans rygproblemer, givet ham den gode nattesøvn tilbage og klædt ham på til at tage nye udfordringer op som tre nye klasser efter en ny gymnasiereform.


Fakta:

De langsomme bevægelser
forøger muskelstyrken.

Det meditative
element formindsker stress
og giver en øget koncentrationsevne.

Smidigheden bliver
forbedret, fordi man arbejder
i yderpositioner, der lidt
efter lidt bliver flyttet.

Fakta

Alle kan træne tai chi uanset alder, køn og form.

For at opnå de positive effekter anbefales man at
træne mindst to gange om ugen.

Sporten kræver ikke noget decideret udstyr.

Der findes et utal af klubber
og hjemmesider om tai chi. En
af dem er: www. taichichuan.dk

 

Billedtekst:
Peter Hogg dyrker kampsport på tiende år. Her viser han øvelsen ’Slangen kryber ned’.

 

Kristian Kornø
i gratisavisen 24 timer
30.10.06