|
|
|
|
|
De Taoistiske mestre stræbte ikke kun efter kroppens
”udødelighed” , men også efter dens ”uangribelighed”. Således
udvikledes der i hemmelige skoler indenfor kampkunst,evner der
synes overmenskelige. Laotse har sagt : Jeg har hørt at den der
forstår at vedligeholde sin livskraft, hverken frygter næsehorn
eller tigre, når han er på rejse, og i kamp hverken bærer
rustning eller våben. For næsehornet vil ikke finde noget sted
hvor det kan gennembore ham , tigeren ikke finde noget sted at
slå sine kløer i ham, og det vil ikke lykkes krigeren at
gennemtrænge ham med sit sværd. Hvorfor ikke? Fordi der i ham
ikke findes plads for døden.Kampkunst skolerne har trivedes i
Kina i over 3000 år. D et var især i de Budistiske og i de
Taoistiske klostre at kampkunsterne blev trænet.Her blev de
forbundet med sundhedsøvelser og meditation. Særlig berømt blev
Shaolin klosteret i Henan provinsen. Her blev der undervist i
kamp med og uden våben. Dette kloster blev grundlagt co 500 år
efter Kristi fødsel, og det regnes som Zen-budismens vugge. Man
går ud fra at Shaolin kung fu tjente som kropslig modvægt til
den timelange meditations praksis, i siddende stilling. Både
Kung Fu ilmene og Peking operaen har sin oprindelse her. Shaolin
Kung Fu er især kendt som ”Wei jia” eller ”Den ydre skole” I
modsætning til ”den ydre skole” udvikleses ”den indre skole” som
især føres tilbage til den Taoistiske mester Chang San Fang
(Chang San-Feng)(ca. 13 århundrede efter Kristi fødsel) som
holdt til i Wudang bjergene i Hubei provinsen. Ifølge legenden
levede han i lang tid som eneboer i Wudang bjergene, her såhan
en dag en kamp mellem en slange og en fugl, dette inspirerede
ham til at skabe Ti Chi Chuan. Det viste sig at slangens
smidighed var overlegen overfor fuglens angreb. Senere skal
Chang San Fang have skrevet en bog om 13 grund bevægelser og
hvordan de bruges. Man anser ham for at være grundlæggeren af
Tai Chi Chuan. I modsætning til Shaolin Kung-fu ,er Tai Chi
Chuan ikke baseret på hård(ydre)styrke, men på smidighed
afspendthed og brug af qi – energi. I Tai Chi Chuan strækkes
leddene aldrig helt, alle bevægelser er cirkulære , og danner en
imaginær kugle . Herved styrkes stabilitet og fleksibilitet, og
angreb kan let afværges . Det er ofte at mestre indenfor ”den
indre skole ” er de hårde stilarter overlegne. En mer4e precis
overlevering af Tai Chi Chuan stamer fra Chen Wang
Ting(1597-1664) der idag regnes som grundlæggeren af Chen stil
tai Chi Chuan, som stadig trænes idag. Denne stil danner
grundlaget for de andre stilarter. Dengang var Tai chi chuan en
strengt bevogtet hemmelig lære der kun blev videregivet indenfor
familien. Chen wang- ting stammede oprindelig fra Henan
provinden, og var højtstående oficer i den Kejserlige hær. Først
200 år senere lykkedes det Yang Lu-Chanat trænge ind i Chen
familiens hemmelighed. Han spillede døvstum , og arbejdede som
tjener i Chen familiens hjem.Dette satte ham istand til at
overhøre deres samtaler,og han overværede træningen gennem en
sprække i et gardin. Herefter trænede han det han havde lært og
udviklede sig gennem sin målrettede træning. Tilsidst blev han
opdaget, men da han fik anledning til at vise hvad han havde
lært, blev han accepteret som elev,af mester ChenChiang-Xing
(1771-1853) og tilegnede sig hele systemet. Yang Lu- Chan fik
senere tilnavnet ”Den uovervindelige” fordi han i hele sit liv
aldreig var blevet overvundet af en anden mester.Idag er den
mest udbredte stil indenfor Tai Chi Chuan Yang stilen, som er
opkaldet efter Yang Lu-Chan. Yang Lu-Chan var også den første
mester der underviste Tai Chi Chuan offentligt.Så det er takket
være ham at Tai chi Chuan er tilgængeligt idag.Han førte også,i
overenstemmelse med de ældste overleveringer Tai Chi chuan
tilbage til en ubrudt sekvens af langsomme , flydende
bevægelser, og gav afkald på de hurtige spring i Chen stilen. De
findes dog i hurtig Tai Chi Chuan, og i Familien Tungs
stil´.Under hans sønnesøn Yang Chen Fu (1883-1936)blev Yang
stilen , som vi kender den idag videreudviklet og udbredt over
hele Kina. Oå grundlag af yang stilen udvikledes mange andre
stilarter,som Wu stilen, sun stilen, og endnu en Wu stil- der
også er kendt som Hao stilen, eller Kai He stilen der også
kaldes hård Tai Chi Chuan. Alle Tai Chi Chuan stilarterne
kendetegnes ved deres bløde, harmonske bevægelser, i forening
med balance og stabilitet.I Kina er er en lang tradition for at
de forskellige skoler eksister side om side , og gensidigt
beriger og inspirerer hinanden. Ingen af dem påstår at sidde
inde med ”den sande lære”eller den ”autentiske” stilart, dette
er et fenomen der har bredt sig i vesten. Dog er der stor
forskel på de enkelte læreres fortåelse og kundskab.
|
|
|
